Today I feel miserable and scared.It feels like I should be happy and dancing, but I'm balancing on the edge.
Letting go is never easy for this ego-bound being here. And, yet, I know that one less attachment makes living this life that much lighter and more tranparent. I say "there is nothing to lose, nothing to win," but am I really ready to give up on my hopes and plans?
Or, is it not giving up, but an insight into that these hopes and plans must be as fluid as the universe?
That THIS is freedom?
7 kommentarer:
Jeg ved ikke hvad du er happy sad over, men jeg sender dig et knus og ønsker dig det bedste!
(Flot ny farve på bloggen i øvrigt)
Hvor jeg dog ved hvordan du har det... Er det at give slip, det hele? Er det 'bare' erkendelsen af tomheden i vores sorg og glæde, vores vemod og overmod?? Hvis det er 'bare', hvorfor føler mit lille sind det så så svært?
Jeg håber på, at idag er én af de dage, som gør, at jeg i min desperation oparbejder den særlige zazen-energi, som hjælper til at skære igennem alt dette.
Mugen, egoet har intet at gøre med det.
Du har ingen fjender.
tso chan
Nej, jeg har ingen fjender - er ikke sikker på, at jeg forstår dette. ???
Men det er det ego-definerede selv, som gør, at jeg er bange for at give slip. Hvis jeg giver slip, er jeg ikke længere "mig." Så har jeg hverken undskyldninger for den måde, jeg agerer på, eller den selviske glæde over, at noget er lykkedes mig.
Mugen, jeg vil altså ikke lyde for "zen".
En fjende en nogen/noget som gør os bange. Normalt har vi fjender fordi vi ikke give slip for dem.
Egoet er ikke din fjende, det er ikke noget, der lurer rundt og gør ting besværlige for "vores sande natur".
Ego is not a thing.
Lige nu, har du ingen fjender.
Jeg tør ikke at sige mere.
Alt godt.
At lyde zen eller ej...
Jeg kan også spørge, som en lærer givetvist vil gøre: "hvem" er trist (eller glad eller gerne vil give slip)?
Jeg kan "vide", jeg kan have oplevet og levet med, at ego er illusion, at alt er tomt --- men at holde alt dette i mit oplyste sind, at lade være med at skabe spor, karma... Ja, hmmm, stuff happens og så reagerer jeg.
I dette tilfælde reagerede jeg på noget, som rystede mig i grundvoldene.
Alle begivenheder og reaktioner er gaver - det ved jeg af erfaring - at få muligheden en gang til at gøre praksis dybere og mere solid.
Send en kommentar