Jeg måtte starte dagen med at tilgive mig selv og håbe på universel tilgivelse. Bær over med mig idag! Vær tålmodig med mig! I dag er jeg fordomsfuld og utålmodig! Der er begivenheder og reaktioner, som jeg ikke kan få på plads og det forvirrer.
Jeg ønsker at råbe højt: "Tag jer sammen! I siger, at I er buddhister og følger vejen, men I overgiver jer ikke til jeres praksis. I læser bøger og hygger jer med at meditere og diskutere, men at realisere? Hvad sker der?" Mit hjerte siger, at jeg burde være glad over, at så mange tager det første skridt. Men hvordan kan jeg stå til rådighed for dem? Og har de mon overhovedet lyst til, at nogen gør det?
Alle disse egoistiske betragtninger, al den karma, jeg skaber...
4 kommentarer:
Uh hvor jeg kender det! Den rædsomme utålmodighed, ens fornemmelse af, at 'jeg ved da bedst' - og 'jeg' ved helt bestemt om andre gør hvad de kan... Den har prøvet at overtage mit sind hele weekenden, og jeg kunne ærligt talt godt tænke mig at slippe for den. Sig til når du har fundet metoden!!
Mon ikke der har været en eller anden særlig "energi" her i weekenden????
Min søde lærer har sagt, at man bliver provokeret fordi man genkender et og andet, som man selv besidder og ikke kan acceptere/lide.
Så der er vel ikke andet for end at sidde, at være åben, at være ærlig?
Det tror jeg din søde lærer (hvem er det?? ;-) ) har helt ret i. Så altså; intet hurtigt fix her... 'bare' ærlighed, i en grad så den ind imellem føles brutal. Tak for påmindelsen!
Hmm, den ærlighed der... Men vi opløser os selv kun gennem det arbejde med at se ting, os selv, virkelighed som den er.
Ja, ha-ha, Denko er min søde lærer. Nogle gange i en helt usødet udgave. Men det er nu fantastisk når I lærere er HER for os, der mangler at se ting klart.
Send en kommentar